udforsk Storbritanniens mørke fortid: Slavehandelens historie

Transport af slaver

Danskerne sejlede ofte på den såkaldte trekantsrute, når de transporterede slaver. Ruten startede i Danmark og gik til Guldkysten, hvor skibene hentede slaver. Derefter sejlede de over Atlanterhavet en rejse kaldet mellempassagen til de danske kolonier i Vestindien. Her blev slaverne solgt, og skibene fyldt med råsukker til hjemrejsen til Danmark. I 1790 begyndte købmænd i Dansk vestindien selv at sende skibe direkte til Afrika for at hente slaver.

En tur på trekantsruten tog normalt halvandet år. Selve overfarten fra Afrika til Vestindien varede 2 til 3 måneder. Forholdene ombord på skibene var forfærdelige. Slaverne blev pakket tæt sammen og led under dårlige levevilkår, hvilket førte til, at 16-20 procent af dem døde undervejs. De fleste døde af sygdomme som malaria, gul feber og dysenteri, som hurtigt spredte sig blandt de sultne og udmattede slaver.

Selv efter ankomsten til Vestindien var situationen alvorlig. Mange slaver var så trææte og udmattede, at de døde inden for det første år, selvom læger på både skibe og plantager forsøgte at holde dem i live, da de var en værdifuld vare. 

Undervejs i slavehandlen

Antal slaver: Ca. 100.000 slaver blev ført over Atlanterhavet af danske skibe.

Hvorfra: Slaverne købtes på Afrikas vestkyst og solgtes i Caribien.

Dødelighed: Undervejs i transportskibene døde op mod halvdelen af slaverne.